En perverteret økonomisk tænkning er nået helt ud til patientens seng

En højgravid kvinde blev kort før fødslen overflyttet fra Herlev Hospital til Region Sjælland pga. pladsmangel. Her fødte hun en dejlig, sund dreng. Få timer efter fødslen blev hun sat i en taxa og transporteret tilbage til Herlev Hospital med sin lille dreng. De holdt ind undervejs, hvor hun ammede.
I stedet for at få lov at blive i Region Sjælland, kom hensynet til de to regioners økonomi til at veje tungere end familiens fødselsoplevelse. Sådan er det efterhånden blevet rundt om i sundhedssektoren. De ansatte skal tage højde for økonomien over alt andet, og man kan således finde overlæger, der kan alle DRG- afregningstaksterne (se faktaboks) på de forskellige undersøgelser og operationer og er helt klar over, hvad der tæller mest.

DRG
Når man oplever en jordemoder åbent ærgre sig over, at måtte overføre en fødende kvinde fordi ”så får vi ikke DRG-taksten”, så ved man, at det er gået for vidt. Den økonomiske tænkning er sivet ned og ind i alle sprækker i sundhedsvæsnet og styrer nu. Vi kan også høre det i sproget: Helt ned på afdelingsniveau taler vi om ”produktion”, ”aktivitet” og ”produktivitet” og ikke om ”undersøgelser”, ”operationer”, ”patientoplevelser” og ”ventetider”. Det styringsredskab, der skulle give os et mere effektivt sundhedsvæsen, har i stedet taget magten.
Med det konstante fokus på produktivitet, altså hvor mange operationer og undersøgelser der kan laves for de samme penge, er vores fokus skiftet fra kvalitet til kvantitet. Det spænder ben for medarbejderne, der i stedet for at bruge deres faglige viden om, hvad der tjener patienten bedst, bliver optaget af at opfylde en kvote. Risikoen for at vi tænker mere på, hvad der er godt for systemet end for patienten ligger lige for.

Alle styringsværktøjer indeholder nogle fordele og i særdeleshed nogle ulemper. Alle medaljer har en bagside. Hvis vi endelig kommer af med takst-systemet vil et andet system også indebære nogle ulemper.
Det er her vi skal være vågne, for vi må ikke ende med et nyt sindrigt system, blot giver os andre men lige så slemme bivirkninger. Vi har allerede meget data som i stedet kunne bruges. Her tænker jeg på tilfredshedsundersøgelser, nuværende kvalitetsdata og patientgarantier som pejlemærker for, hvordan det går i sundhedsvæsnet. Hvis vi krydrer det med god gammeldags kættersk tillid og tid til faglig udvikling, så vil vi formodentlig kunne hente den tabte kvalitet tilbage. Der er derfor ingen grund til at fremelske ny benchmarking eller målinger, sådan som ministeren for innovation foreslår. Lederne skal ikke lede opad og ikke være ledere af en virksomhed eller en fabrik, men i stedet lede den faglige udvikling og kvalitet for hele patientens forløb.

Faktaboks:
DRG: Diagnose-relaterede Grupper er de grupper som patienter opdeles i på baggrund af oplysninger om sygdomme og behandlinger og som danner baggrund for udregning af sygehusydelsernes takster.

Billedet er lån fra Dagens Medicin

Comments are closed.