Hvorfor tanken om private fødeklinikker pisser mig af

FødselEn jordemoder ønsker at starte en privat fødeklinik op i Region Hovedstaden. Forleden var hun i radio 24 7, hvor hun næsten uimodsagt fik lov at reklamere for sin klinik flere gange gennem programmet. Hun er overbevist om, der er masser af kunder, der gerne betaler 25.000 kr for en fødsel i rolige, trygge og hjemlige omgivelser. At dømme efter de interviewede gravide var de også parate til at betale. Egentlig havde den ene kvinde haft nogle okay fødsler. Hun var heller ikke overbevisende kritisk af sine tidligere forløb, men hun ville alligevel gerne sådan en klinik. Og hvem ville dog ikke det?

Hvad folk bruger deres penge på er deres egen sag. Som en ven sagde, så bruger de da pengene på noget godt. Men fødeklinikken øsnker naturligvis at det offentlige skal betale for en fødsel klinikken.
Klinikken tilbyder fødselsforberedelse og fødsler men man kan også købe en sacnning eller to eller ja en hel pakke scanninger, fx tidlig scanning for liv, tidlige kønsscanning, sen kønsscanning, tryghedsscanning og diverse andre. Et lille marked fristes man til at sige. Hvor den gravide er kunden.

Ønsket og drømmen om den gode fødsel i rolige omgivelser med en dygtig jordemoder forstår jeg godt men jeg kan faktisk også mærke, jeg bliver lidt irriteret. Hvorfor?

Jo, en privat fødeklinik vil tage de ukomplicerede fødsler. Betalingen er fast pr fødsel. Det er den gennemsnitlige pris for en fødsel. Dvs alle de komplicerede og lette og dem midt imellem lagt sammen og divideret med antallet. De tager bare kun de lette. Tilbage står hospitalet med alle de komplicerede, som de kun får gennemsnitsprisen for. Det siger sig selv, at det bliver lidt mere presset af det. Det er lidt som med gynger og karruseller. De forsøger at holde kvalitet, beredskab og det hele oppe. De ukomplicerede fødsler er med til at få det til at gå op. Dertil kommer at fødeafdelingerne, der som regel deler budgetter med de gynækologiske også er pressede af patientgarantier på kræftområdet.

Mange års udvikling og forskning, har gjort at vi har toptunet beredskab stående klart, hvis noget går galt: læger, intensivafdeling, operationsstuer etc. Altsammen noget, der skal betales og holdes ved lige.
Men kvinderne ønsker noget andet. En designet fødsel hvor alt er fredeligt og roligt.
Vi har tænkt i kvalitet og effektivitet og store fødeafdelinger, hvor man prøver lidt af hvert og bliver skidedygtige og tabt lidt af nærheden. I virkeligheden bevæget os væk fra det kvinderne vil ha´. Altså så længe deres fødsel og forløb går efter planen. For ellers vil alle jo gerne ha´ Rigshospitalets version.

Der er naturligvis kvinder, der har haft dårlige oplevelser men også bare kvinder, der har en drøm, som vores fødeafdelinger ikke kan indfri.

Der sker intet ved at nogle kvinder, vælger det offentlige tilbud fra. Men problemet opstår, hvis det bliver mange. Så er der nemlig ingen tilbage til at kræve en udvikling mod tid, nærvær, kendt jordemoder, mindre teams osv OG endnu mere vigtigt opbakningen til at betale for det offentlige tilbud skrider. Hvorfor skulle man betale to gange?
Så står hospitalet tilbage med et skrantende tilbud og beredskabet er svært at opretholde.

Vi må de i øjnene, at vi ikke tilbyder det, mange fødende ønsker. Jeg synes vi skal se på om vi selv kan skabe sådanne klinikker. Så kan vores personale opretholde rutinen og udviklingen. Vi kan også se på hvordan vi skaber mere trygge og knapt så hospitalsagtige rammer.
Men vi er også nødt til at være ærlige: vi står overfor at skulle prioritere. Og vi kan ikke leve med at vi har gamle mennesker liggende på gangene mens vi indretter lyserøde Luksus-fødestuer, der tilgodeser det moderne menneskes umættelige behov. Og vi kan ikke opretholde sikkerhedsnettet til alle, de svære fødsler, hvis de fødende vælger det fra. Og den forklaring og forventningsafstemning skylder vi både de syge og de fødende.

Comments are closed.