Kære venstrefløjsere

KvinderVi har et problem – a massive one.

Vi har åbenbart intet sprog for det, der foregik i Köln og har totalt overladt banen til højrefløjen. Det paradoksale er, at det er vores angst for at overlade noget til højrefløjen at vi ender med at gøre det.

Og imens vi er igang med hændervridende at tale om hverdags-sexisme og Roskilde-festival, strømmer ordene ud af højrefløjen. Og hvis ikke vi snart tager os sammen smider vi det hele på gulvet og i armene på højrenationalistiske kræfter.

Mine ligegyldige kaffe-opdateringer høster flere bifald og indspark end mine ytringer om Köln-overgrebene. Bevares måske de ikke er særligt tænksomme eller begavede, men så sig da det.

Det var mænd af arabisk og nordafrikansk oprindelse, der begik overgrebene. Nogle af dem var måske ovenikøbet asylansøgere!

Det er uomtvisteligt at integrationen af mennesker med anden etnisk baggrund primært fra lande med patriarkalske og udemokratiske styre samt islam-dominerede samfund er slået fejl (fik jeg det hele med?).

Det er også uomtvisteligt at kulturforskelle herunder kvindersynet er vidt forskelligt og det giver altså problemer. Kvinder bliver undertrykt i den del af verden. Kvinder er ikke ligestillet i den del af verden.

Det kan man godt sige! Højt! Også som venstreorienteret!

Det sætter befolkningens åbenhed og venligsindethed overfor flere indvandrere og flygtninge fra de dele af verden på en prøve. Og hvis man lader som om de problemer og kulturforskelle ikke findes, så bliver problemet endnu større.
Og så er der jo heller ikke klarhed over de værdier vi har bygget vores samfund på.

Man kan godt være kritisk overfor at folk placeres i teltlejre eller at smykker mv skal beslaglægges og stadig mene at vi ikke kan tage imod den halve verden. Man kan godt være anti-racist og for hjælp til Syriens ofre for katastrofen og stadig taget dybt og inderligt afstand for at folk, der kommer her til landet, ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt!

Kvindesagen og ligestilling er kraftedeme venstrefløjens hjertesag – antiracisme ligeså. Så hvorfor ser det ud som om vi ofrer det ene for det andet?

Comments are closed.