Mens vi venter på kommunen…..

I min korte tid som hjemmesygeplejerske tror jeg, at bortset fra “Goddag, jeg hedder Lise”, så er det ord, jeg har sagt flest gange “undskyld”! “Undskyld” eller “det er jeg virkelig ked af det” eller “det undskylder jeg mange gange” eller “beklager”. Find selv på flere versioner.
Jeg har undskyldt for hjemmehjælp, der ikke er dukket op eller der kommer for sent, hjemmesygeplejen der kom idag istedet for igår, der kom selvom vi havde sagt vi ikke kom, der ikke har det rigtige med, der er en ny hver gang. Jeg forsøger at forklare “ja, vi har omstruktureret og det varer lige lidt inden alt falder på plads. Meget kan nok forklares med omstrukturering men temmelig meget nok også med hvad der anses for at være vigtigt.

Det er egentlig sjovt at tænke på, at de fleste idag slet ikke accepterer at skulle vente mellem kl 8-16 eller kl 10-14 på en service fra fx TDC eller Siemens. Det skal man stadig i hjemmeplejen. Og alt imens vi taler “empowerment” og “moderat støtte til egenomsorg” og “aktive borgere, der selv tager teten” i deres eget liv (“vi gør ikke for, men med borgeren”), så passiviserer vi dem i hele dage af gangen, alene fordi de skal vente på sygeplejersken.
Hjemmehjælp er desværre i høj grad ikke det, der skal til for, at du lever dit liv, som du vil leve dit liv, men i langt højere grad, det dit liv består af. Det optager nemlig ofte hele og halve dage og bliver det dagen drejer sig om: vente og forklare for en ny

Jeg ved godt at det er svært at få det hele til at gå op. Men jeg tror godt det kan lade sig gøre, hvis vi husker på hvilken funktion, det er ønskværdigt at vi har. Altså funktionen som gør det muligt at borgerne kan lave det, de ønsker.

Comments are closed.